I første aktivitet skal eleverne repetere det faglige indhold i Turbovækst. Eleverne laver et begrebskort med fagord, der har særlig fokus på produktion af ammoniak. Til sidst præsenteres eleverne for forløbets læringsmål og dagens program.
2: Endoterm eller exoterm
I næste aktivitet undersøger eleverne en exoterm reaktion. Eleverne mærker forskel på temperaturændringerne i en exoterm og endoterm reaktion.
3: Virtuelt ammoniakanlæg
I denne aktivitet arbejder eleverne som operatører på et virtuelt ammoniakanlæg. De skal justere produktionen på anlægget, så der produceres ammoniak på en effektiv og bæredygtig måde.
4: Ammoniakeksperiment
I denne aktivitet designer eleverne et eksperiment, hvor de undersøger en variabels betydning for produktion af ammoniak. Eleverne kan vælge mellem tre variable: temperatur, katalysator og gassernes blandingsforhold.
5: Evaluering
I sidste aktivitet skal eleverne evaluere deres egen læring ved at fortælle hinanden om det, de har lært i løbet af dagen.