Vi anbefaler, at du har læst forløbet igennem og orienteret dig i LIFE Kit, inden du starter på forløbet.
Solstrøm er et forløb på 8 lektioner opdelt i 4 moduler af 1,5 times varighed. Hvis du ikke har to sammenhængende lektioner på en uge, skal du være opmærksom på ikke at lave en uhensigtsmæssig opdeling af de enkelte aktiviteter.
Du finder materialelister i aktiviteternes første lærerguide.
Hvis du ønsker at blive klædt fagligt på til at undervise i emnet, har vi skrevet to fagtekster, der kort introducerer elektricitet og elektriske kredsløb. Vi har også lavet en film om solceller, der forklarer forskellen på forskellige typer af solceller. Læs mere i afsnittet "Baggrundsviden".