LÆRERVEJLEDNING

Praktiske informationer

Information om besøget

En uge til 14 dage inden besøget bliver du ringet op af en LIFE-underviser, der fortæller dig mere om, hvad du og klassen kan forvente af besøget. Her har du også mulighed for at stille spørgsmål om fx forløbets indhold og din rolle under besøget. 
Plastmissionen Lab varer 5 timer, inklusive to pauser på sammenlagt 50 minutter.
Hvis eleverne medbringer skruelåg fra fx sodavand eller mælk, har de mulighed for at genanvende dem i en nøglering, som de producerer i løbet af dagen.
LIFE
Eleverne skal lave en nøglering af genanvendt plast.

Sikkerhed i Plastmissionen Lab

Eleverne må ikke medbringe og indtage mad og drikke i laboratoriet. I LIFE Mobil Labs er der ikke opbevaringskapacitet til elevernes jakker og tasker, og derfor skal de efterlades på skolen.

Din rolle og forberedelse

I et labforløb er det LIFE-underviseren, der varetager undervisningen. Din rolle på dagen er at bidrage aktivt til klasserumsledelsen.
Vi anbefaler, at du inden besøget læser om Plastmissionen Labs indhold og didaktik her i lærervejledningen. Underviserguides på forløbets sider er skrevet til LIFE-underviseren, og dem behøver du ikke at læse.
Du skal på forhånd dele klassen op i grupper af 3-4 elever, dog maks. 8 grupper. 
LIFE.
Eleverne skal prøve at smelte forskellige plasttyper sammen.

Introduktion til forløbet

LIFE.
Eleverne starter dagen med at undersøge problemstillingen.

Kort om forløbet

I Plastmissionen Lab arbejder eleverne videre med udfordringen ved bæredygtig plastproduktion. I Plastmissionen undersøgte eleverne miljøpåvirkninger i de enkelte dele af et produkts livscyklus. Nu skal de undersøge, hvad der skal til for at fuldende den cirkulære livscyklus, ved at genanvende plastaffald.
Eleverne arbejder med problemstillingen: "Hvordan kan vi genanvende husholdningssorteret plastaffald til et nyt produkt, som også kan genanvendes?" Det er en udfordring med mange aspekter. Eleverne ser igennem egne undersøgelser, hvilke løsninger industrien har fundet – og hvilke udfordringer der endnu ikke er løst.
Eleverne arbejder med undersøgelsesmetoden prøv-dig-frem igennem hele forløbet. I starten af undersøgelserne har eleverne mulighed for at afprøve forskellige metoder og uudtalte hypoteser, hvorefter de introduceres til en grad af systematik, som hjælper dem frem til en konklusion. 

Centrale faglige pointer

I Plastmissionen Lab arbejder eleverne med følgende faglige pointer: 
  • Vi skal genanvende plastaffald for at lukke hullet i plasts cirkulære livscyklus.
      
  • Husholdningssorteret plastaffald består af mange plasttyper, og forskellige plasttyper kan ikke smeltes sammen. Derfor skal plasten sorteres.
     
  • En plastscanner er nødvendig for effektivt at kunne sortere plastaffald i forskellige plasttyper på et sorteringsanlæg.
     
  • Der findes plastaffald, som en plastscanner ikke kan sortere korrekt, fx sort plast, gennemsigtig folie og sammensatte produkter. 
     
  • Den sorterede plast skal finsorteres, fordi der stadig vil være urenheder efter sorteringen. Herefter kan man lave nye produkter af plasten.
     
  • Genanvendelsesprocessen kan gøres mere effektiv, hvis producenterne fokuserer på at designe deres plastprodukter til genanvendelse.
LIFE.
Eleverne skal bruge en plastscanner til at sortere plasten med.

Fagord

Eleverne arbejder videre med at tilegne sig fagsproget fra Plastmissionen. De centrale fagord er følgende:
  • genanvendelse
  • plasttyper
  • sortering
  • produktion
  • design til genanvendelse
Forløbet beskæftiger sig kun med husholdningssorteret affald. Derfor bruges ordet affald i betydningen "husholdningssorteret affald". 
LIFE.
Eleverne får et elevhæfte, som de skal skrive noter i.

Forløbets mål

Nedenfor kan du se en grafisk oversigt over, hvilke Fælles Mål forløbets overordnede læringsmål relaterer sig til.
Eleverne skal designe et produkt til genanvendelse.
Alle undervisningsforløb fra LIFE tager udgangspunkt i FN's verdensmål. I Plastmissionen Lab arbejder eleverne med FN's verdensmål 12: "Ansvarligt forbrug og produktion." Der er særligt fokus på delmål 12.5: "Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug."

6F

Alle aktiviteter i forløbet er bygget op omkring 6F-modellen. Nedenfor kan du læse en mere generaliseret gennemgang af, hvordan vi har arbejdet med faserne i 6F. 
Plastmissionen Lab er en overbygning til Plastmissionen og tager udgangspunkt i, at eleverne har visse faglige forudsætninger. Samtidig vil meget af det faglige indhold være nyt for dem. I opstartsaktiviteten afklares elevernes faglige forudsætninger. Især afdækkes deres forudsætninger for undersøgelsesmetoden prøv-dig-frem. Dette er vigtigt for underviserens tilgang og feedback til eleverne. 
Forløbet er bygget op over en faglig progression, hvor hver aktivitet er en forudsætning for den næste. 
Forløbet har mange Fangelementer i form af udstyr og maskiner, som eleverne ikke har prøvet før. Det er også et Fang i sig selv, at eleverne skal være aktive og prøve sig frem. En anden vigtig del af Fang er forstyrrelser af elevernes verdensbillede.
I forløbet bliver elevernes verdensbillede forstyrret igennem udfordringer, som eleverne finder løsninger på i de efterfølgende aktiviteter. Det sker på følgende måde: 
  • Opstart: Udfordringen er, at plastaffald skal sorteres, før det kan smeltes sammen. 
     
  • Sortering: Løsningen er at sortere med en plastscanner, som er effektiv. Den nye udfordring er, at der stadig er plast, der ikke bliver sorteret korrekt, og at den korrekt sorterede plast ikke er sorteret i 100 % rene fraktioner. 
     
  • Design: Her arbejder eleverne med en løsning på udfordringen med plast, der ikke sorteres korrekt. Løsningen er at designe produkterne på en måde, så de har større sandsynlighed for at blive sorteret korrekt. 
     
  • Produktion: Her arbejder eleverne med en løsning på, at det sorterede plast stadig indeholder en smule af andre plasttyper. Eleverne undersøger, hvordan den sorterede plast kan finsorteres, så den kan bruges i produktion.
Forløbets Forskfaser er i høj grad elevstyrede. Vi har forsøgt at motivere eleverne til at udføre Forsk igennem Fang.
Det er svært at adskille faserne Forsk og Forklar, da eleverne ofte arbejder i små erkendelsesloop, hvor de prøver noget af, ser, hvad der sker, justerer og prøver igen. Det kan være udfordrende for nogle elever at arbejde med denne metode, så her er der ofte brug for formativ feedback fra underviseren, der kan hjælpe eleverne med at sætte ord på deres erkendelser og justere deres plan.
Det vigtige ved Forklar er, at man som underviser ikke kommer med "officielle forklaringer", før eleverne har givet et bud på en forklaring.  
Hver aktivitet er en forlængelse af den forrige, ligesom Plastmissionen Lab i sig selv er en forlængelse af Plastmissionen. 
Feedback kan ikke adskilles fra de øvrige faser, men er til stede hele tiden. Dialogen med eleverne skal være nysgerrig og lægge op til, at eleverne byder ind med resultater, bud på forklaringer og lignende. 
LIFE.
Eleverne undersøger, hvorfor det er svært at genanvende engangsplast.

LIFE's samarbejdspartnere

Plastmissionen er udviklet i samarbejde med LEGO Koncernen.
LEGO Koncernen har bidraget med faglig sparring om kvalitetssikring af plast og givet et indblik i metoder fra LEGO Koncernens egen kvalitetssikring og materialeudvikling. Derudover leverer LEGO Koncernen de plastkødben, som indgår i selve undervisningsforløbet, hvor eleverne skal lave deres egen kvalitetssikring af plast.
LEGO Koncernens mission er at inspirere og udvikle mennesker, der skal bygge fremtiden igennem legens styrke. Alle klodser passer ind i LEGO® System i leg, der gør børn og fans i stand til at bygge, ombygge og genopbygge alt det, de kan forestille sig.
LEGO Koncernen blev grundlagt i Billund i 1932 af Ole Kirk Kristiansen, og navnet er dannet af de to danske ord “LEg GOdt”.
LEGO Koncernen er i dag stadig en familieejet virksomhed med hovedsæde i Billund. Dog sælges produkterne nu i mere end 130 lande verden over. For yderligere oplysninger: www.LEGO.com.
Faglig sparring i Plastmissionen Lab
Plastmissionen Lab er desuden udviklet med faglig sparring om genanvendelse af plast fra Nordværk, Ragns Sells og Plastindustrien.

Vejledning til LIFE-underviserne

LIFE.
Eleverne skal kværne deres medbragte plastlåg.

Telefonsamtale med læreren

To uger inden besøget skal du have kontaktet læreren for at planlægge besøget nærmere. Du skal spørge ind til og gennemgå følgende:
  • Hvilke dele af det forudgående LIFE Forløb har klassen gennemført?
  • Tidsplan for dagen.
  • Forventningsafstemning med læreren ift. det pædagogiske ansvar og særlige opmærksomheder på klassen.
  • Information om, at klassen skal inddeles i to hold og i grupper af ca. 3 elever (maks 8 grupper)
  • Hvis eleverne tager sodavandslåg med, har de mulighed for at genanvende dem i en nøglering. 

Generelt om forberedelse

Du kan se forløbets samlede materialeliste her:
  • 1/4 perleplade pr. elev
  • 1 saks pr. gruppe
  • 1 sæt handsker pr. elev
  • 1 teflonark pr. gruppe
  • 2 tuscher pr. klasse
  • 2 plakater "Smelter det sammen?" pr. klasse
  • 4 bøtter med plastprodukter pr. klasse
  • 4 bøtter perler pr. klasse
  • 4 paninier pr. klasse
     
  • 1 ark med spektre pr. gruppe
  • 1 elevhæfte pr. gruppe
  • 1 spand med plastaffald pr. gruppe
  • 4 plastscannere pr. klasse
  • 5 skilte med plasttyper pr. klasse
  • 5 sorteringsbakker pr. klasse  
     
  • 1 elevhæfte pr. gruppe
  • 1 kværn pr. klasse
  • 1 nøglering pr. elev
  • 1 teflonark pr. gruppe
  • 1 par handsker pr. elev
  • 1 støbeform til nøglering pr. gruppe
  • 2 paninier pr. klasse
  • 4 øjemøtrikker pr. gruppe
  • 4 iPads til videoen "Finsortering" pr. klasse
  • 2 massefyldesorterings-flasker pr. klasse
  • PE-rester fra opstartsaktiviteten  
     
  • 1 elevhæfte pr. gruppe
  • 1 plastscanner pr. klasse
  • 1 vakuumformer pr. klasse
  • 3 forskellige slags etiketter pr. gruppe
  • 4 forskellige låg pr. gruppe
  • 4 iPads til videoen "Design" pr. klasse
  • 4 plastprodukter, der fejlsorteres pr. klasse
  • 12 flaskeforme til vakuumformeren pr. klasse
  • 8 stk 0,5 mm PET-ark til vakuumformeren pr. klasse 

Sikkerhed og håndtering

Der er bemærkninger omkring sikkerheden i følgende af forløbets aktiviteter: 
Varme 
Paninien kan blive ca. 180°C varm. Eleverne skal derfor bruge varmehandsker, når de smelter plast. 
Lugt
De plasttyper, der opvarmes i forløbet, er ikke farlige at smelte, selvom de kan afgive kraftig lugt. Plasten må ikke brændes af. 
Vær opmærksom på ikke at opvarme plasttypen PS for længe, da den kan afgive en særligt generende lugt ved længere opvarmning. 
Kværn
Kværnen er afskærmet således, at eleverne ikke kan få fingrene i klemme og komme til skade. Man kan skille kværnen ad, og dermed få adgang til selve kværnen. Eleverne må ikke selv skille kværnen ad. 
LIFE.
Eleverne skal bruge handsker, når de smelter plast.

Progression

I Plastmissionen arbejder eleverne med at øge bæredygtigheden af deres mobilcovers. Det gør de ved at se på produktets samlede livscyklus og lave en LCA. Der er mange veje at gå, når man vil øge bæredygtigheden af et produkt, og det afhænger i høj grad af, hvilket produkt man står med. 
For mange produkter gælder det, at jo længere en brugsfase varer, jo mindre miljøbelastning. I Plastmissionen skal eleverne bl.a. forholde sig til, hvor længe et mobilcover skal kunne holde. Vi skifter ofte mobiler, og et cover passer sjældent på tværs af versioner. 
Mobilcovers har dog en lang brugstid sammenlignet med den plast, som vi smider ud i hjemmet. En pålægspakke kan have en brugstid på under en uge. Derfor er det relevant i Plastmissionen Lab at undersøge, hvordan den plast, vi ikke kan undvære og ikke kan genbruge, kan genanvendes til nye produkter, i stedet for at blive afbrændt og energiudnyttet.

Baggrundsviden

Nedenfor finder du faglig baggrundsviden om plasttyper, plastscanneren og plastindustrien i Danmark. Du kan også finde inspiration til videre læsning.
Der findes mange plasttyper med forskellige egenskaber. Her kan du læse om de fem plasttyper, som eleverne arbejder med i forløbet: 
  • PET (polyethylentereftalat). Gennemsigtig og stærk plasttype, der fx bruges til plastflasker. 11% af alt produceret plast er PET.
     
  • Hård PE eller HDPE (high-density polyethylen). Stærk plasttype, der er nem at farve. Den bruges fx til låg, shampooflasker og rengøringsmidler. 13% af alt produceret plast er hård PE.
     
  • Blød PE eller LDPE (low-density polyethylen). Fleksibel og let plasttype. Den bruges fx til poser og folier. 19% af alt produceret plast er blød PE.
     
  • PP (polypropylen). Stærk plasttype, der er nem at farve. Den bruges fx til emballage af fødevarer. 11% af alt produceret plast er PP.
     
  • PS (polystyren). Stiv og sprød plasttype, der bruges til engangsemballage fx kopper og kaffelåg. Kendes også i ekspanderet form (EPS) som flamingo. 9% af alt produceret plast er PS.
Tilsammen står de fem plasttyper for 63% af al produceret plast på verdensplan. Vi har udvalgt de fem plasttyper, fordi de udgør størstedelen af husholdningssorteret plastaffald og oftest sorteres til genanvendelse på sorteringsanlæg. 
Du kan tit finde nedenstående mærkninger på plastprodukter.
Mange plastprodukter er mærket med en trekant. Mærkningen har til formål at gøre genanvendelse af plast nemmere. ©Shutterstock/Stock-Vektor ID: 1850351488
I forløbet har vi fravalgt PVC. Dels fordi den oftest bruges i byggematerialer fx rør og tagrender, men også fordi, der er risiko for dannelse af klorgasser, når den opvarmes. 15% af alt produceret plast er PVC. I restkategorien "Other" findes andre plasttyper, herunder ABS, PC og TPU, som eleverne kender fra Plastmissionen Kit.  
Man kan tilpasse de forskellige plasttypers egenskaber med additiver. Det kan være svært at genkende en plasttype, fordi den samme plasttype kan fremstå forskelligt i forskellige produkter. Fx kan en deodorant og en sodavandsetikette begge være lavet af PP, selvom de føles vidt forskellige. Det samme gælder en shampooflaske og et colalåg, der begge kan være lavet af HDPE. 
PE findes med forskellige densiteter, som også giver forskellige egenskaber. De mest kendte er LDPE - som har en forgrenet, molekylær struktur, der gør den mindre tæt og mere fleksibel - og HDPE, som har en lineær struktur, der gør den mere tæt og stift. 
LIFE.
LIFE
Eleverne arbejder med en såkaldt NIR-scanner (Near Infrared scanner), der kan identificere forskellige plasttyper ved hjælp af infrarødt lys. Scanneren kaldes for plastscanner igennem forløbet.
Bag det runde glas på scannere sidder en lyskilde, der sender infrarødt lys mod en plastprøve. Samme sted sidder en sensor, der måler intensiteten af det infrarøde lys, som reflekteres af plastprøven.
Scanneren måler i intervallet 1550-1950 nm. Det nær-infrarøde spektrum går fra 800-2500 nm.
 
Scanneren danner et spektrum med bølgedale og bølgetoppe. Bølgedale illustrerer bølgelængder, hvor det infrarøde lys er blevet absorberet. Bølgetoppe viser bølgelængder, hvor det infrarøde lys er blevet reflekteret. Hver plasttype har en karakteristisk spektrumprofil. Profilen kan dog variere afhængigt af fyldstoffer, additiver og farver i plasten. Ekstremaerne vil dog være samme steder.
Scanneren bruger maskinlæring til at bestemme plasttypen ud fra et givent spektrum og giver en smiley-vurdering af, hvor sikkert resultatet er. Scanneren kan ikke kende forskel på blød og hård PE, da deres spektre er meget ens fra 1550-1950 nm. Andre scannere med bredere spektre er i stand til at kende forskel på de to.
Når infrarødt lys absorberes skyldes det, at lyset ved forskellige bølgelængder får de molekylære bindinger til at vibrere og dermed absorbere energien fra lyset.
For den sorte plast - såkaldte "carbonblack" - bliver alt infrarødt lys absorberet. Derfor kan scanneren ikke returnere et spektrum, der kan analyseres. I teorien skulle spekteret blive en horisontal kurve på x-aksen. Der vil imidlertid altid være en lille smule lys, som bliver reflekteret af beskyttelsesglasset og optikken, inden lyset når den sorte plast. Da sensoren laver relative målinger, vil den altid give værdier i intervallet fra 0-100%. Det svagt reflekterede lys giver tilfældig støj, der typisk har form som et bjerg. 
Scanneren illustrerer teknikken, der bruges på de store sorteringsanlæg. Den håndholdte scanner bliver dog også brugt i plastindustrien til at bestemme plasttyper. Som nævnt i afsnittet "Plasttyper" kan det være rigtig svært at identificere plast, der ikke er mærket, fordi det føles forskelligt fra produkt til produkt.
Teknologien i en NIR-scanner blev oprindeligt udviklet til brug i fødevareindustrien. Her anvendes de til at analysere og kontrollere kvaliteten af fødevarer. De kan fx give informationer om indholdet af fedt, protein, kulhydrater og vand. 
Danmark har en stor plastindustri med mange forskellige aktører. Alene plastproduktion beskæftiger mere end 26.000 danskere.
Plastproduktionen er i høj grad specialiseret. Det vil sige, at en virksomhed typisk kun producerer én type plast. Det skyldes blandt andet, at de forskellige plasttyper kræver forskellige støbemetoder. 
Industrien har med tiden fået et større fokus på genanvendelse. Der altid har foregået genanvendelse i et vist omfang fx af store byggematerialer, fejlproduktioner og mælkekasser, hvor det er nemt at identificere og sortere plasten. Men alt andet plast er typisk blevet brændt og energiudnyttet. Det har NIR-teknologien ændret.
Det har skabt en industri dedikeret til finsortering af plast og medført et øget fokus på genanvendelse, fx igennem følgende tiltag: 
  • at designe produkter til genanvendelse
  • at mærke produkter med plastsymboler
  • at lave take back-ordninger
  • at informere borgere om sortering og genanvendelse.
Der findes mange gode podcasts, artikler og dokumentarer om plast. Nedenfor har har vi samlet dem, vi synes kommer bedst rundt om emnet:
LIFE.
Vakuumformning er en metode, der bruges i plastindustrien.

Underviserplan

Du finder underviserplanen her:
LIFE logo

LIFE Support

Åben alle hverdage

Tlf.nr: 22 34 48 96

Email: [email protected]

LIFE Fonden

Biologiens Vej 5

DK-2800 Kongens Lyngby

Danmark

Besøg os

LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden. Copyright © 2018-2025, All Rights Reserved