Eleverne arbejder med en såkaldt NIR-scanner (Near Infrared scanner), der kan identificere forskellige plasttyper ved hjælp af infrarødt lys. Scanneren kaldes for plastscanner igennem forløbet.
Bag det runde glas på scannere sidder en lyskilde, der sender infrarødt lys mod en plastprøve. Samme sted sidder en sensor, der måler intensiteten af det infrarøde lys, som reflekteres af plastprøven.
Scanneren måler i intervallet 1550-1950 nm. Det nær-infrarøde spektrum går fra 800-2500 nm.
Scanneren danner et spektrum med bølgedale og bølgetoppe. Bølgedale illustrerer bølgelængder, hvor det infrarøde lys er blevet absorberet. Bølgetoppe viser bølgelængder, hvor det infrarøde lys er blevet reflekteret. Hver plasttype har en karakteristisk spektrumprofil. Profilen kan dog variere afhængigt af fyldstoffer, additiver og farver i plasten. Ekstremaerne vil dog være samme steder.
Scanneren bruger maskinlæring til at bestemme plasttypen ud fra et givent spektrum og giver en smiley-vurdering af, hvor sikkert resultatet er. Scanneren kan ikke kende forskel på blød og hård PE, da deres spektre er meget ens fra 1550-1950 nm. Andre scannere med bredere spektre er i stand til at kende forskel på de to.
Når infrarødt lys absorberes skyldes det, at lyset ved forskellige bølgelængder får de molekylære bindinger til at vibrere og dermed absorbere energien fra lyset.
For den sorte plast - såkaldte "carbonblack" - bliver alt infrarødt lys absorberet. Derfor kan scanneren ikke returnere et spektrum, der kan analyseres. I teorien skulle spekteret blive en horisontal kurve på x-aksen. Der vil imidlertid altid være en lille smule lys, som bliver reflekteret af beskyttelsesglasset og optikken, inden lyset når den sorte plast. Da sensoren laver relative målinger, vil den altid give værdier i intervallet fra 0-100%. Det svagt reflekterede lys giver tilfældig støj, der typisk har form som et bjerg.
Scanneren illustrerer teknikken, der bruges på de store sorteringsanlæg. Den håndholdte scanner bliver dog også brugt i plastindustrien til at bestemme plasttyper. Som nævnt i afsnittet "Plasttyper" kan det være rigtig svært at identificere plast, der ikke er mærket, fordi det føles forskelligt fra produkt til produkt.
Teknologien i en NIR-scanner blev oprindeligt udviklet til brug i fødevareindustrien. Her anvendes de til at analysere og kontrollere kvaliteten af fødevarer. De kan fx give informationer om indholdet af fedt, protein, kulhydrater og vand.