Eleverne undersøger, hvad der skal til for at en ret smager godt, og arbejder med smagssammensætningen i en tostada. De smager og reflekterer over, hvordan en god smagsoplevelse kan skabes. Til sidst formulerer eleverne et råd, der kan hjælpe andre med at lave mad baseret på velsmagende grøntsager.
2: Røsti
(1t. 30 min.)
Eleverne eksperimenterer med, hvordan umami kan ændre smagen af grøntsager. De undersøger tilberedning af grøntsager, vurderer smagsforskelle og reflekterer over, hvordan umami kan bruges til at fremhæve smag i grøntsager. Til sidst formulerer eleverne et råd om brug af umami-smagsgivere i madlavning.
3: Pizza
(1t. 30 min.)
Eleverne undersøger, hvordan man kan lave en grønnere pizza, der både smager godt og tager højde for klimaet. De tilbereder pizzaer med varierende mængder af kød og grønt og vurderer dem ud fra smag og bæredygtighed. Til sidst formulerer eleverne et råd om, hvordan man kan lave en mere klimavenlig pizza med god smag.
4: Salat-bowl
(1t. 30 min.)
Eleverne designer og tilbereder deres egne salat-bowls med udgangspunkt i klassens tre grønne råd. De anvender viden og erfaringer fra de tidligere undervisningsgange til at smage deres salat til. Til sidst formulerer de et råd om, hvordan man kan lave en lækker grøn salat-bowl og taler om, hvordan de kan inspirere andre til at spise grønt.