Første del af Kræftens Gåde starter med et fiktivt
nyhedsindslag om en ulykke på et atomkraftværk i Nordtyskland. I de følgende
aktiviteter arbejder eleverne med spredningsmodeller, der kan forudsige en
radioaktiv skys bevægelser, og forbereder et væksteksperiment. Til sidst observerer
de et lærereksperiment om ioniserende stråling.
2: Skader på DNA
(2 t. 30 min.)
I
anden del af Kræftens Gåde arbejder eleverne med DNA og strålingsskader. De ser
først et fiktivt nyhedsindslag om situationen i Danmark en uge efter atomkraftulykken.
Bagefter gennemgår de DNA-molekylets opbygning og vurderer forskellige
DNA-modellers fordele og ulemper. Til sidst arbejder de med proteinsyntesen og
undersøger konsekvenser af DNA-skader.
3: Fra DNA til kræft
(3 t. 25 min.)
I tredje del af Kræftens Gåde arbejder eleverne med kræftceller
og risikofaktorer for at udvikle kræft. De ser først et fiktivt nyhedsindslag
om atomkraftulykken. Bagefter undersøger eleverne kræftvæv i et mikroskop. Eleverne afslutter deres væksteksperiment og be- eller afkræfter deres hypoteser. Til
sidst skal de diskutere årsager til kræft og lave anbefalinger til at mindske
risikofaktorer, inden de evaluerer, hvad de har lært og lavet i forløbet.