LÆRERVEJLEDNING

Introduktion til Kræftens Gåde

Kort om forløbet

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark. I Kræftens Gåde skal eleverne arbejde med kræft og mekanismerne bag den udbredte sygdom.

Undervisningsforløbet tager afsæt i en fiktiv atomkraftulykke i Nordtyskland. Eleverne skal undersøge vejen fra strålingsskade til kræftcelle for at se nærmere på, hvordan kræft kan opstå, opdages og forebygges.

I starten af forløbet tildeles alle elever en fiktiv karakter, som de følger igennem forløbet. Eleverne undersøger, hvordan atomkraftulykken kan have påvirket karakteren, men også hvordan andre faktorer som livsstilsvalg kan have betydning for personens risiko for at udvikle kræft.

Blev Simon udsat for stråling under atomkraftulykken? I forløbet følger eleverne en fiktiv karakter.

Centrale faglige pointer

I Kræftens Gåde undersøger eleverne, hvordan kræft kan opstå, opdages og forebygges. Eleverne arbejder med følgende faglige pointer:

Hvordan stråling påvirker mennesker og planter.
Hvilke egenskaber forskellige strålingstyper har.
Hvordan DNA er opbygget.
Hvordan stråling og andre faktorer kan påvirke vores DNA.
Hvordan proteinsyntesen fungerer.
Hvad DNA-skader betyder for udvikling af kræft.
Hvilke livsstilsfaktorer der spiller ind i udvikling af kræft.
At identificere kræftceller under mikroskop.
At vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller.
At formidle fagstof ved brug af illustrationsmodeller, rumlige modeller og interaktionsmodeller.

Fagord

Eleverne arbejder med følgende fagord i forløbet:

Ioniserende stråling
Alfapartikel
Betapartikel
Gammapartikel
Vindmodel
DNA-molekyle
DNA-streng
DNA-skade
Basepar
Mutation
Proteinsyntese
Translation
Transskription
Kræftcelle
Cellevæv
Risikofaktor.

I forløbet skal eleverne observere rask væv og kræftvæv i et mikroskop.

Forløbets mål

Nedenfor kan du se en grafisk oversigt over, hvilke Fælles Mål forløbets overordnede læringsmål relaterer sig til.

Fælles Mål og læringsmål for fysik/kemi

Fælles Mål og læringsmål for biologi

Fælles Mål og læringsmål for geografi

Alle undervisningsforløb fra LIFE tager udgangspunkt i FN's verdensmål. I Kræftens Gåde arbejdes der med FN's verdensmål 3: "Sundhed og trivsel: Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper."

Materialer i naturfagsprøvekit, som du kan bestille til elevernes arbejde med et fællesfagligt fokusområde.

Fælles prøve i naturfag

Eleverne kan bruge Kræftens Gåde til deres arbejde med et fællesfagligt fokusområde om fx strålings indvirkning på levende organismer. Forløbet kan ikke i sig selv opgives som et fokusområde, da det ikke lever op til alle Undervisningsministeriets retningslinjer.

Du kan bestille et gratis naturfagsprøvekit med udvalgte materialer fra Kræftens Gåde. Materialerne kan inspirere eleverne til at udvikle egne undersøgelser, der belyser deres naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål. Læs mere om naturfagsprøvekit og booking på life.dk.

Du kan med fordel gemme de materialer fra LIFE Kit, der ikke skal sendes retur (fx tryksager, plantepinde, urtepotter og underskåle). Alle tryksager findes desuden som pdf-filer undervejs i forløbet.

Din forberedelse

Generelt om forberedelse

Vi anbefaler, at du har læst forløbet igennem og orienteret dig i LIFE Kit, inden du starter på forløbet.

Følgende aktiviteter kræver særlig forberedelse:

I aktiviteten Væksteksperiment – del 1 skal eleverne så plantefrø, som skal gro under vækstlys. Overvej, hvor I bedst kan opstille eksperimentet, sådan at vækstlysene kan hænge over dyrkningsbakkerne, og eksperimentet kan stå nogenlunde uforstyrret. Der medfølger ikke stativ til ophængning af lampen.

I aktiviteten Strålings gennemtrængelighed kan du af hensyn til tiden vælge at stille eksperimentet op inden timen, så fokus bliver på eksperimentets udførelse og ikke opstilling.

I aktiviteten Hvad fandt vi ud af? skal eleverne bruge nogle af de produktioner, de har lavet tidligere i forløbet. Det er derfor vigtigt at gemme elevernes arbejde fra aktiviteterne Vind og partikler og Proteinsyntesen.

Forløbet varer 16 lektioner fordelt over tre uger. Vælger du at fordele de 16 lektioner på mindre end tre uger, skal du være opmærksom på, at planterne i væksteksperimentet har brug for tre uger for at spire.

Forløbet er uafhængigt af årstid, da LIFE Kit indeholder vækstlys til væksteksperimentet. Hvis der er en ferie undervejs i forløbet, er det vigtigt, at planterne vandes i løbet af ferien.

Du finder materialelister i den første lærerguide i hver aktivitet.

Materialer i LIFE Kit

Du vil modtage et LIFE Kit, der indeholder de fleste materialer til forløbet. De materialer, der ikke er i LIFE Kittet, er følgende:

Lineal til aktiviteten Vind og partikler
3 tuscher (sort, grøn og rød) pr. gruppe til aktiviteten Vind og partikler
Stativ til vækstlys til aktiviteten Væksteksperiment
Geiger-Müller-rør til aktiviteten Strålings gennemtrængelighed
Radioaktive $\alpha$ , $\beta$ og $\gamma$ -kilder til aktiviteten Strålings gennemtrængelighed
Mobiltelefoner til aktiviteten Undersøg kræftceller.

Hvis flergangsmateriale går i stykker eller mangler, vil vi gerne vide det, så LIFE Kittet er komplet til den næste klasse, der skal modtage det. Du kan give os besked ved at vedlægge en seddel med en beskrivelse af fejl og mangler. Du må meget gerne sætte en post-it eller lignende på defekte genstande, hvis fejlen ikke er synlig, fx defekte robotter eller sensorer.

Materialeliste

Brugerundersøgelse

Når I er færdige med forløbet, skal du udfylde en brugerundersøgelse. Det tager ca. 5 min. at svare på spørgsmålene. Du skal benytte dig af linket her: Brugerundersøgelse.

Hvis I ikke gennemfører hele forløbet, skal du stadig udfylde brugerundersøgelsen. Din mening er vigtig for os, så vi kan forbedre vores undervisningsforløb.

I væksteksperimentet skal eleverne udføre et eksperiment med bestrålede frø.

Fagfordeling

Kræftens Gåde er et undervisningsforløb i naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi med størst fokus på biologi. De forskellige aktiviteter er ikke fordelt på enkeltfag, men nogle aktiviteter vil have en kraftig monofaglig toning.

Forløbet er temabaseret og følger derfor ikke fagopdelingen i 8. og 9. klasse. Aktiviteterne i de tre temaer kommer i en bestemt rækkefølge, hvor de bygger på indholdet i tidligere aktiviteter. Vi anbefaler derfor, at der ikke ændres i aktiviteternes rækkefølge.

Gruppearbejde

I flere af aktiviteterne skal eleverne være opdelt i grupper på fire personer. Det er vigtigt, at eleverne arbejder i de samme grupper i alle aktiviteter med firemandsgrupper, hvor de anvender personkortene.

I aktiviteter med to- eller tre-mandsgrupper, eller hvor personkortene ikke skal anvendes, behøver grupperne ikke at være gennemgående.

Når eleverne arbejder i grupper, vil de ofte være flere om at læse på samme skærm. Det er en fordel, hvis eleverne hver især skriver deres fælles besvarelser ind på undervisningsplatformen. Når alle elever skriver egne noter og besvarelser ned, sikrer de sig adgang til noterne senere hen og gør sig uafhængige af, at bestemte gruppemedlemmer er til stede hver gang.

Sikkerhed og håndtering

Sikkerhed og håndtering i aktiviteter

I forløbet bruges materialer, der kræver en særlig håndtering, ligesom der er sikkerhedsforanstaltninger, du skal være opmærksom på. Bemærkninger om sikkerheden er altid detaljeret beskrevet i lærerguides i den enkelte aktivitet. Der er bemærkninger omkring sikkerheden i følgende af forløbets aktiviteter:

I aktiviteten Strålings gennemtrængelighed arbejder du med radioaktive kilder. Eksperimentet er designet som et lærereksperiment, og du skal have sikkerhedsbevis for at måtte udføre aktiviteten. Hvis du har materialer nok på skolen, kan eleverne hver især udføre eksperimentet. Det er kun elever i 9. klasse, der må udføre eksperimentet selv. Regler for brugen af radioaktive materialer kan læses i Når klokken ringer, s. 113-115.

I aktiviteten Undersøg kræftceller arbejder eleverne med rigtigt kræftvæv, som de undersøger i et mikroskop. Kræftvævet er på ingen måde skadeligt, men prøverne er skrøbelige og skal derfor håndteres forsigtigt. Skulle det ske, at en vævsprøve går i stykker, kan glasstumperne være skarpe. Prøverne skal opbevares i de medfølgende æsker ved forsendelse.

Didaktiske overvejelser

De naturfaglige kompetencer

I forløbet arbejder eleverne med alle fire naturfaglige kompetencer, men forløbet har særlig vægt på modelleringskompetencen og undersøgelseskompetencen.

Modelleringskompetence: Igennem forløbet skal eleverne arbejde med både illustrationsmodeller samt rumlige, animerede og interaktive modeller. Eleverne skal både fremstille egne modeller, vurdere modeller, diskutere modellers anvendelighed samt forklare forskellige fænomener ved brug af modeller.

Undersøgelseskompetence: I flere aktiviteter skal eleverne formulere egne spørgsmål eller hypoteser. De arbejder også med observation og beskrivelse som del af en systematisk undersøgelsesmetode. Eleverne indsamler data fra egne undersøgelser og skal herigennem forholde sig til fejlkilder og variabelkontrol.

Eleverne skal sammenligne forskellige DNA-modeller.

Elevforudsætninger

Det er en fordel, hvis eleverne tidligere har arbejdet med:

cellers opbygning
atomer og molekyler.

Forløbets fortælling understøttes af tre fiktive nyhedsudsendelser.

Den gennemgående fortælling

Forløbet tager udgangspunkt i en fiktiv fortælling om en atomkraftulykke. Eleverne følger en række karakterer under og efter ulykken. Fortællingen er et konkret springbræt til at tale om mekanismerne bag kræft, som også er løsrevet fra elevernes eventuelle personlige oplevelser med kræft.

Flere elever kan have haft kræft tæt inde på livet. Ved at arbejde med en fortælling frem for elevernes egne personlige erfaringer kan eleverne bringe deres forforståelse i spil uden at udlevere personlige oplevelser.

Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning

Flere aktiviteter i forløbet er bygget op som undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning.

I aktiviteten Strålings gennemtrængelighed udfører I et eksperiment om gennemtrængeligheden af radioaktive kilder i forskellige materialer, og eleverne skal komme med forslag til, hvilke materialer der kan svække radioaktiv stråling bedre end andre. Først herefter læser de en fagtekst, der beskriver gennemtrængelighed og ioniserende strålers egenskaber.

Aktiviteten er bygget op på denne måde for at motivere elevernes nysgerrighed og fastholde dem i at observere og opstille hypoteser på baggrund af deres egne observationer.

Rækkefølgen kan virke bagvendt for eleverne og kan give anledning til frustration. Du kan støtte eleverne i deres undersøgende arbejde ved at spørge ind til deres observationer og fastholde dem i, at deres egne observationer, antagelser og spørgsmål er det vigtigste.

Andre aktiviteter med samme undersøgelsesbaserede tilgang er fx Undersøg kræftceller og væksteksperimentet.

Metoder fra forsknings- og vidensmiljøer

I flere af aktiviteterne bruger eleverne metoder og materialer på samme måde som i forskning eller hos virksomheder. Det drejer sig fx om Vind og partikler, hvor eleverne aflæser computersimulationer udarbejdet af PDC-ARGOS i samarbejde med DMI.

Simulationer som disse anvendes også af Nukleart Beredskab i tilfælde af udslip af radioaktivt materiale et sted i verden. Tilsvarende arbejder eleverne med vævsprøver fremstillet af Kræftens Bekæmpelse. Vævsprøverne er taget fra tumorvæv og anvendes i kræftforskning.

Eleverne skal arbejde med computersimulationer udarbejdet af det danske firma PDC-ARGOS og DMI.

Læs mere om forløbet

Baggrundsviden

Ønsker du at vide mere om kræft, kan du læse mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Her kan du finde den nyeste forskning og viden inden for kræftområdet. Følgende links kan være særlig nyttige:

Kræftens Bekæmpelse: Hvad er kræft?
Her kan du læse om, hvad kræft er, og hvordan det opstår.
Kræftens Bekæmpelse: Årsager til kræft
Her kan du læse mere om årsagerne bag udvikling af kræft.
Kræftens Bekæmpelse: Børn og unge
Her kan du få hjælp til, hvordan man kan støtte børn i kræftramte familier.

LIFE's samarbejdspartnere

Kræftens Gåde er udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har bidraget med generel faglig sparring til forløbet og hjulpet med at udarbejde statistik over risikofaktorer for kræft. Derudover har Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning stillet vævsprøver fra rask væv og kræftvæv til rådighed.

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største patientforening og sygdomsbekæmpende organisation. Kræftens Bekæmpelse arbejder inden for de tre hovedområder: forskning, forebyggelse og patientstøtte. Organisationen har sit eget forskningscenter og uddeler penge til fri forskning.

Grundstenen til Kræftens Bekæmpelse blev lagt i 1904-05. I 1928 blev Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse stiftet. I 1942 blev Cancerregisteret grundlagt, hvor alle danske tilfælde af kræft siden 1943 er registreret. Syv år senere – i 1949 – oprettede Kræftens Bekæmpelse sin egen forskningsenhed.

I dag finansierer Kræftens Bekæmpelse ca. halvdelen af al dansk kræftforskning.