Eleverne forbereder sig på besøget i det fysiologiske laboratorium
på LIFE Campus. De introduceres til en samfundsudfordring og en sundhedsmodel, som
de arbejder med igennem hele forløbet.De inddeles i grupper, introduceres til udstyr, forholder sig til
håndtering af sundhedsrelevante oplysninger og får overblik over programmet på
LIFE Campus.
På LIFE Campus
(6 t.)
I det fysiologiske laboratorium på LIFE Campus undersøger eleverne, hvordan forskellige træningstyper motiverer dem og påvirker deres sundhed. De opstiller hypoteser og gennemfører fysiologiske tests og målinger. Undervejs diskuterer og formidler de sammenhænge mellem data fra fysiologiske målinger, fitnessområder og livsstilssygdomme.
Efter LIFE Campus
(25 min.)
I forlængelse af besøget på LIFE Campus kan eleverne arbejde
videre med deres resultater og produkter. De kan læse en fagtekst om Peter Krustrups
sundhedsmodel, udarbejde en skriftlig aflevering og evaluere hele forløbet. Tekstlæsningen og afleveringen er ikke en obligatorisk del af forløbet og indgår derfor ikke i den estimerede tid.