LÆRERVEJLEDNING
Introduktion til Fight the Bite
Kort om forløbet
I Fight the Bite undersøger eleverne, hvordan antistoffer kan bruges til diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning.
Det er en forudsætning, at eleverne forinden har arbejdet med fagbegreberne antistoffer og antigener samt det specifikke immunrespons. Du kan læse mere i afsnittet ”Elevforudsætninger” nedenfor.
Kan vi identificere slanger ud fra antistoffer?
Centrale faglige pointer
I Fight the Bite arbejder eleverne med følgende faglige pointer:
- Slangebidsforgiftning er et stort problem i fattige områder i den tropiske del af verden.
- Behandling af slangebidsforgiftning kræver modgift, der er specifik for slangearten. Dette kræver identifikation af slangen, som har bidt.
- Mange slanger er vanskelige at identificere på baggrund af udseende, bidmærker og de symptomer, som giften giver.
- Slangegifte består af toksiner, der fungerer som antigener.
- Specifikke antistoffer, der kan binde sig til antigener (toksiner) fra forskellige slangegifte, kan bruges til at identificere den slange, der har bidt en patient.
- Bioteknologiske metoder som ELISA (Enzyme Linked Immuno Sorbent Assay) og LFA (Lateral Flow Assay) kan bruges til at synliggøre bindingen mellem antigener og antistoffer.
- Traditionelle modgifte består af antistoffer og produceres ved immunisering af produktionsdyr som heste.
- Både traditionel produktion af og behandling med modgifte er forbundet med alvorlige udfordringer, fx risiko for voldsomme allergiske reaktioner. Der arbejdes derfor på at udvikle nye og bedre modgifte.
Fagbegreber
Eleverne arbejder mundtligt og skriftligt med en række centrale fagbegreber.
Modul 1:
- Toksin (hæmotoksin, neurotoksin, cytotoksin).
Modul 2:
- Antigen
- Antistof
- ELISA-test (Enzyme Linked Immuno Sorbent Assay).
Modul 3:
- Modgift
- Specifik immunrespons
- LFA-test (Lateral Flow Assay).
Forløbets mål
Fight the Bite er udviklet med afsæt i faglige mål, kernestof og supplerende stof i læreplanen for biologi B på htx og stx.
Nedenfor kan du se alle mål, der danner baggrund for forløbet – både faglige mål og kernestof, læringsmål samt FN’s verdensmål.
Faglige mål og kernestof – biologi B
Faglige mål:
- Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger.
- Formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- Anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.
- (Tilrettelægge) og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer/risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale.
Kernestof:
- Immunforsvar (htx)
- Infektionsbiologi (stx).
Supplerende stof:
- Sundhed, sygdom og medicin
- Bioteknologi.
Forløbets læringsmål
I Fight the Bite arbejdes med to overordnede læringsmål. Målet er, at eleverne efter forløbet kan:
- vurdere traditionelle og bioteknologiske metoder til diagnosticering af slangebidsforgiftning
- argumentere for, at antistoffer kan anvendes til diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning.
Eleverne møder læringsmålene i forløbets første aktivitet og i den afsluttende evalueringsaktivitet. Alle aktiviteter i Fight the Bite er udviklet som skridt på vejen mod læringsmålene.
FN's verdensmål
Alle undervisningsforløb fra LIFE tager udgangspunkt i FN's verdensmål. I Fight the Bite arbejdes der med følgende verdensmål:
- Verdensmål #3: Sundhed og trivsel.
I forløbet undersøger eleverne, hvad der sker, når slangegift kommer ind i blodkredsløbet.
Eksamen
Problemstillingen i Fight the Bite kan danne grundlag for et eller flere eksamensspørgsmål til den mundtlige eksamen i biologi B (htx/stx). Læs mere nedenfor.
Mundtlig eksamen
I Fight the Bite arbejder eleverne med følgende problemstilling: Hvordan kan vi udvikle hurtig diagnosticering og bedre behandling af slangebidsforgiftning i lande, hvor lægehjælp er begrænset?
Problemstilling kan danne grundlag for et eller flere eksamensspørgsmål. Her kan eleverne fx:
- begrunde, hvorfor det er relevant at forbedre diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning
- redegøre for metoder til at diagnosticere en slangebidsforgiftning
- forklare, hvilken effekt slangetoksiner kan have på blodet, og hvordan det kan påvirke blodkredsløbet og den cellulære respiration
- forklare, hvorfor antistoffer kan bruges til at identificere forskellige slangegifte
- forklare princippet i en ELISA-test og beskrive, hvordan den kan bruges til at screene for antistoffer
- vurdere fordele og ulemper ved forskellige metoder til diagnosticering af slangebidsforgiftning
- vurdere, hvad der skal til for at mindske sundhedsudfordringen med slangebidsforgiftning.
Eleverne kan inddrage følgende eksperimentelle arbejde:
Eleverne kan også anvende deres noter fra siden Dine noter til eksamen. På siden findes alle figurer fra Fight the Bite samt de noter, eleverne selv har skrevet i skrivefelter undervejs i forløbet. Eleverne kan kun se deres egne noter, og det er derfor vigtigt, at elever i samme gruppe deler fælles noter ved forløbets afslutning. Eleverne skal selv udskrive eller gemme siden som pdf for at kunne dele noterne.
Bilag til eksamen
Alle figurer fra Fight the Bite må anvendes som bilag til eksamen.
De skriftlige instruktioner på vores undervisningsplatform er ikke udviklet med henblik på brug til eksamen. Hvis dele af Fight the Bite skal indgå i eksamen, skal du supplere med den kernefaglige litteratur, som er tilgængelig på dit gymnasium.
Nedenstående er forslag til artikler, der kan vedlægges som bilag til eksamen i biologi B. Vær opmærksom på, at det er vigtigt, at eleverne ikke læser artiklerne, før de arbejder med aktiviteterne i Fight the Bite, da eleverne skal arbejde undersøgende og løbende med de centrale faglige pointer igennem forløbet.
- Knudsen, C. et al. (2023). Kviktest til slangebid: Galt eller genialt? Lokaliseret d. 2. august 2023 på https://videnskab.dk/naturvidenskab/kviktest-til-slangebid-galt-eller-genialt/
- Jensen, T.V. (2023). Nyt antistof neutraliserer giftstoffer fra flere slangearter. Lokaliseret d. 2. august 2023 på https://www.dtu.dk/newsarchive/2023/02/new-human-antibody-neutralizes-snake-neurotoxins-across-species-and-geographies
- Laustsen, A.H. (2018). Slanger, der får dit blod til at stivne. Lokaliseret d. 2. august 2023 på https://videnskab.dk/naturvidenskab/slanger-der-faar-dit-blod-til-at-stivne/
- Sørensen, C.V. (2021). Ekstremt stor forskel på slangernes gift: Ikke to bid er ens. Lokaliseret d. 2. august 2023 på https://videnskab.dk/naturvidenskab/ekstremt-stor-forskel-paa-slangernes-gift-ikke-to-bid-er-ens/
- Laustsen, A.H. (2017). Kan man dø af at spise slangegift? Lokaliseret d. 2. august 2023 på https://videnskab.dk/naturvidenskab/kan-man-doe-af-at-spise-slangegift/
Aflevering
Fight the Bite indeholder et oplæg til en skriftlig aflevering, som du kan vælge at anvende i forlængelse af forløbet. Formålet med afleveringen er at evaluere, om eleverne har opnået forløbets to overordnede læringsmål. Du finder oplægget og en lærerguide til det på siden Aflevering til Fight the Bite.
Elevernes arbejdstid er estimeret til ca. 3 timer.
Elevforudsætninger
Forløbet forudsætter, at eleverne kan redegøre for, hvad antistoffer og antigener er, samt at antistoffer dannes igennem det specifikke immunrespons. Kendskab til øvrige detaljer ved det specifikke immunrespons er ikke nødvendigt for, at eleverne kan gennemføre forløbet.
I første modul undersøger eleverne effekten af simulerede slangegifte i blod. Det kan være en fordel, hvis eleverne tidligere har arbejdet med blodkredsløbet, blods sammensætning og cellulær respiration, men det er ikke en forudsætning for at gennemføre modulet.
Din forberedelse
Generelt om forberedelse
Du finder vigtig information om din forberedelse nedenfor. Vi anbefaler desuden, at du læser Fight the Bite igennem, før I begynder på forløbet. Det er vigtigt, at du også læser lærerguides. De indeholder bl.a. praktiske informationer og facit.
I den første lærerguide i hver aktivitet kan du læse mere om din forberedelse til aktiviteten.
Den estimerede forberedelsestid for hvert modul fremgår af oversigten nedenfor.
| Laboratorieforberedelse | Anden forberedelse | Samlet forberedelse | |
|---|---|---|---|
| Modul 1 | 45 min. | 20 min. | 65 min. |
| Modul 2 | 60 min. | 15 min. | 75 min. |
| Modul 3 | 10 min. | 30 min. | 40 min. |
Ændringer gemt
”Anden forberedelse” dækker over gennemlæsning af aktiviteter og lærerguides på undervisningsplatformen. Du kan desuden vælge at forberede følgende for at sikre bedre tid til aktiviteterne:
- Bede eleverne logge ind på undervisningsplatformen enten hjemmefra eller i et foregående modul.
- Sammensætte grupper og dele dem med eleverne, inden I begynder. Eleverne skal arbejde i den samme gruppe a tre igennem hele forløbet.
- Stille materialer klar til hver gruppe, inden undervisningen, fx ved elevernes arbejdsstationer eller som enkelte bakker, der kan afhentes af hver gruppe.
Herudover må du forvente ca. 90 minutters ekstra forberedelsestid, første gang du underviser i Fight the Bite. Du skal fx orientere dig i brugen af LIFE's digitale undervisningsplatform.
Laboratorieforberedelse
I følgende aktiviteter er der laboratorieforberedelse.
Du finder instruktioner til din forberedelse, inkl. materialelister, nedenfor.
Modulplaner
Modulplanerne nedenfor giver dig et overblik over de enkelte moduler. Du kan læse mere om modulernes indhold i Forløbsoverblikket.
Eleverne skal bl.a. forsøge at identificere slangegift med en LFA-test (Lateral Flow Assay).
Materialer
Du vil modtage et LIFE Kit, der indeholder nogle af de materialer, du skal bruge til forløbet. Bemærk, at der er materialer, der ikke er inkluderet i LIFE Kit, og som du selv skal sørge for, at I har på dit gymnasium.
Materialer i LIFE Kit
Nedenfor kan du se et billede af alle materialer i LIFE Kit. Materialerne er engangsmaterialer og skal ikke returneres til LIFE.
Under billedet kan du se en detaljeret liste over alt indhold i LIFE Kit.
Oversigt over alle materialer i LIFE Kit.
Materialer, der ikke indgår i LIFE Kit
Modul 1
Materialer til forberedelse af "Slangegift i blodet":
- 1 Blue Cap-flaske (500 ml)
- 1 måleglas (100 ml)
- 5 bægerglas (100 ml)
- 6 engangspipetter (min. 1 ml).
Materialer til elevernes arbejdsstationer:
- 2 bægerglas (100 ml) pr. gruppe
- 1 bægerglas (250 ml) pr. gruppe
- 1 stativ til centrifugerør (15 ml) pr. gruppe
- 7 engangspipetter (min. 1 ml) pr. gruppe
- 1 l demineraliseret vand
- 1 par engangshandsker pr. gruppe
- 1 kittel pr. elev
- 1 par sikkerhedsbriller pr. elev
- 1 blyant/tusch pr. gruppe
- 1 blankt A4-ark pr. gruppe
- 1 si pr. gruppe.
Modul 2
Materialer til forberedelse af "ELISA-test":
- 1 bægerglas (250 ml)
- 1 måleglas (100 ml)
- 1 måleglas (1.000 ml)
- 3 Blue Cap-flasker (250 ml)
- 1 Blue Cap-flaske (1 l)
- 1 mikropipette (200 µl)
- 1 mikropipette (1.000 µl)
- 1 gradueret pipette (10 ml)
- Pipettespidser
- 1 permanent marker
- Demineraliseret vand (ca. 1 l)
- Evt. whirlmixer.
Materialer til elevernes arbejdsstationer:
- 3 almindelige engangspipetter pr. gruppe
- 1 bægerglas (100 ml) pr. gruppe
- 1 bægerglas (250 ml) pr. gruppe
- 1 stativ til mikrocentrifugerør pr. gruppe
- 1 blankt A4-ark pr. gruppe
- Ca. 20 papirsservietter pr. gruppe.
Modul 3
- 1 mikrocentrifugerør (1,5 ml) pr. gruppe.
Faglokaler
Modul 1: Skal gennemføres i et laboratorium eller faglokale. Eleverne udfører en undersøgelse med ætsende væsker.
Modul 2: Kan gennemføres i et almindeligt lokale, men et laboratorium eller faglokale er en fordel. Eleverne udfører en ELISA-test.
Modul 3: Kan uden problemer gennemføres i et almindeligt lokale. Eleverne udfører en LFA-test.
LIFE's undervisningsplatform
På LIFE's undervisningsplatform finder du forløbets elevhenvendte indhold. Her finder du også lærerguides til de enkelte moduler og aktiviteter, som du skal bruge til din forberedelse. Alle aktiviteter er beskrevet med trin til eleverne, baggrundsinformationer samt grafisk materiale.
Nedenfor kan du se en video, der giver en kort introduktion til LIFE's undervisningsplatform.
Evaluering af forløb
Din klasse deltager i en evaluering af Fight the Bite. Som led i evalueringen bedes du sørge for følgende:
- Besvare et spørgeskema om din oplevelse af at gennemføre Fight the Bite.
- Sørge for at eleverne gennemfører et kort spørgeskema enten før eller efter I har gennemført forløbet.
Rambøll gennemfører dataindsamlingen for LIFE og kontakter dig pr. mail om den praktiske gennemførelse.
Sikkerhed og håndtering
Sikkerhed og håndtering i aktiviteter
I forløbet bruges materialer, der kræver en særlig håndtering, ligesom der er sikkerhedsforanstaltninger, du skal være opmærksom på. Bemærkninger om sikkerheden er altid detaljeret beskrevet i lærerguides i den enkelte aktivitet. Der er bemærkninger omkring sikkerheden i følgende af forløbets aktiviteter:
Læs sikkerhedsdatabladene grundigt. Du finder dem ved hjælp af QR-koden.
Af sikkerhedsmæsige årsager anvendes ikke rigtig slangegift i dette forløb. Alle steder, hvor slangegift indgår, er der tale om simuleret slangegift. Du finder mere information om dette i lærerguiden i den enkelte aktivitet.
Scan eller klik på QR-koden for at se forløbets sikkerhedsdatablade.
Didaktiske overvejelser
Autentisk problemstilling
Startupfirmaet VenomAid Diagnostics er gennemgående i forløbet. Firmaet har udviklet en LFA-test (Lateral Flow Assay) til diagnosticering af slangebidsforgiftninger i Amazonas-regnskoven. Virksomhedens arbejde med slangebidsforgiftning rammesætter elevernes praktiske arbejde og demonstrerer biologifagets relevans i forhold til virkelige udfordringer i verden.
Problemstillingen med slangebidsforgiftning rummer desuden et element af social uretfærdighed, der er et resultat af manglende prioriteringer af midler og forskning. Den sociale uretfærdighed kan hos nogle elever vække indignation, som motiverer dem til at arbejde med emnet. Derudover vækker slanger i sig selv følelser som afsky, frygt og fascination, der kan motivere elevernes arbejde.
Det anbefales, at du understøtter den autentiske problemstilling ved opstarten af moduler og aktiviteter.
VenomAid Diagnostics arbejder med slangebidsforgiftning i Brasilien. (© VenomAid Diagnostics)
Lærerrollen
Fight the Bite er udviklet til, at eleverne arbejder selvstændigt ud fra instruktioner på LIFE's undervisningsplatform.
Din rolle er at rammesætte og facilitere opstartsaktiviteter, klasseopsamlinger og lignende ud fra indhold på undervisningsplatformen. Du kan desuden vejlede de enkelte grupper og stille spørgsmål, der igangsætter eller understøtter refleksion, samarbejde og fremdrift.
Du kan opleve, at det er svært at få overblik over, hvor langt grupperne er, når de arbejder selvstændigt med udgangspunkt i undervisningsplatformen. Det kan derfor være en fordel at orientere eleverne om, hvor lang tid du forventer, der er til næste fælles opsamling, så grupperne har mulighed for at tilpasse deres arbejde.
Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (6F)
Forløbets aktiviteter er udviklet med inspiration fra 6F-modellen Møller et al., MONA, 1, 26-44 (2020). 6F er en didaktisk model, som kan anvendes til at planlægge og organisere undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning. Med denne tilgang tages der afsæt i elevernes egne forudsætninger og undersøgelser. Det er vigtigt, at eleverne ikke får at vide, hvad de kan forvente af svar og observationer, inden deres undersøgelser. Du kan læse mere om dette i lærerguides inde i forløbet.
6F-modellen indeholder faserne Fang, Forudsætning, Forsk, Forklar, Forlæng og Feedback.
I det følgende beskrives, hvordan de seks faser afspejles i forløbet.
- Fang: Forløbet har til hensigt at fange elevernes interesse ved at demonstrere alvoren af sundhedsudfordringen gennem en video i begyndelsen af forløbet. I forløbets første aktivitet arbejder eleverne med blod og slangegift, hvilket ligeledes har til formål at gøre eleverne nysgerrige.
- Forudsætning: Forløbet indeholder kortere aktiviteter og støttespørgsmål, der har til hensigt at aktivere og inddrage elevernes forforståelser undervejs.
- Forsk: I forløbet gennemfører eleverne forskellige typer af undersøgelser. I undersøgelserne skal eleverne samarbejde, finde svar og udarbejde løsninger ud fra en række spørgsmål med udgangspunkt i biologiske metoder.
- Forklar: I aktiviteterne diskuterer eleverne mulige forklaringer på deres resultater og observationer, både i grupper og i plenum. Dette giver dig mulighed for at få indsigt i elevernes faglige forståelse og validere deres forklaringer, så forståelsen fremmes yderligere.
- Forlæng: Forløbet kan afsluttes med, at eleverne anvender og overfører deres viden til nye sammenhænge ved at diskutere muligheden for at udvikle en tilsvarende løsning til en anden verdensdel.
- Feedback: Der indgår muligheder for feedback undervejs i hele forløbet, bl.a. via plenumopsamlinger i aktiviteterne og ved afslutningen af hvert modul. Der kan udføres supplerende formativ feedback ved løbende at stille spørgsmål til elevernes arbejdsprocesser.
Flere aktiviteter i Fight the Bite kræver, at eleverne systematisk følger en fast protokol for at kunne opnå brugbare resultater.
I disse aktiviteter er det vigtigt, at du hjælper med at fremhæve det undersøgende spørgsmål, der kan være drivende for elevernes undersøgelser (Forsk). I forløbet er der også lagt særlig vægt på Fang for at sætte undren og nysgerrighed i spil forud for undersøgelserne.
Læs mere om forløbet
Baggrundsviden
Her finder du faglig baggrundsviden og forslag til videre læsning. Afsnittet er tiltænkt dig som lærer og spænder derfor bredere end det faglige indhold, som eleverne møder i forløbet.
Forsømte tropesygdomme
Slangebidsforgiftning er en af verdens 20 "forsømte tropesygdomme" (neglected tropical diseases).
Slangebidsforgiftning er en af verdens 20 "forsømte tropesygdomme" (neglected tropical diseases).
WHO estimerer, at mellem 70.000 og 140.000 mennesker hvert år dør af slangebid, og at mere end 400.000 får permanente skader som amputerede lemmer eller permanente lammelser. Derudover findes der sandsynligvis et stort mørketal, da indrapporteringen er mangelfuld i en række lande ramt af konflikter eller med dårligt fungerende sundhedssystemer.
- Du kan læse mere om slangebidsforgiftning som sundhedskrise på WHO's hjemmeside.
På Læger uden Grænsers klinikker i hele verden møder de ofte patienter, der er blevet bidt af slanger.
Diagnosticering af slangebidsforgiftning
I dag stilles diagnosen slangebidsforgiftning ud fra patientens symptomer og slangens udseende. På den måde forsøger man at identificere, hvilken slange der har bidt patienten. Forskere fra VenomAid Diagnostics arbejder på at udvikle metoder til at identificere toksiner i slangernes gift ved hjælp af antistoffer på en LFA-stick (Lateral Flow Assay).
I dag stilles diagnosen slangebidsforgiftning ud fra patientens symptomer og slangens udseende. På den måde forsøger man at identificere, hvilken slange der har bidt patienten. Forskere fra VenomAid Diagnostics arbejder på at udvikle metoder til at identificere toksiner i slangernes gift ved hjælp af antistoffer på en LFA-stick (Lateral Flow Assay).
- Du kan læse mere om traditionelle metoder til diagnosticering af slangebidsforgiftning på videnskab.dk.
En medarbejder fra Læger uden Grænser undersøger et slangebid på en patients fod i Etiopien.
Modgift
Modgift består af antistoffer, som virker ved at neutralisere toksinerne fra slangens gift. Antistofferne produceres traditionelt ved hjælp af produktionsdyr, typisk heste, som injiceres med slangegift og danner antistoffer over tid. Den mest effektive modgiftsbehandling fås ved at anvende en modgift, som er specifik for den enkelte slanges gift (monovalent modgift).
Modgift består af antistoffer, som virker ved at neutralisere toksinerne fra slangens gift. Antistofferne produceres traditionelt ved hjælp af produktionsdyr, typisk heste, som injiceres med slangegift og danner antistoffer over tid. Den mest effektive modgiftsbehandling fås ved at anvende en modgift, som er specifik for den enkelte slanges gift (monovalent modgift).
Det er også muligt at anvende polyvalente modgifte, det vil sige modgifte, der virker mod flere forskellige slangers gift. Polyvalente modgifte produceres ved at sprøjte en blanding af de forskellige slangegifte ind i produktionsdyret, så der produceres antistoffer mod alle slangegiftene på en gang. Fordelen ved polyvalente modgifte er, at sundhedspersonalet kan behandle patienten, selvom de ikke ved, hvilken slange der har bidt. Men en stor del af antistofferne i modgiften har ikke nogen virkning på den gift, der behandles for. Dette reducerer modgiftens effekt. Derudover øger polyvalente slangegifte risikoen for allergiske reaktioner markant, fordi der er langt flere forskellige antistoffer i modgiften, der kan udløse en allergisk reaktion.
- Du kan læse mere om, hvordan forskere arbejder på at optimere produktionen af modgift, i Politiken og i Dansk Kemi (s. 8).
Bemærk, at eleverne først arbejder med modgift i modul 3, hvor de bl.a. selv skal undersøge udfordringerne ved de traditionelle produktionsmetoder. Det anbefales derfor, at du ikke afslører disse pointer inden.
En medarbejder fra Læger uden Grænser undersøger en pige, der blev bidt af en slange, imens hun sov, da hun var tre år gammel.
Slangerne i Fight the Bite
I Fight the Bite arbejder eleverne med fem giftslanger, der er skyld i flest dødsfald i den brasilianske del af Amazonasregnskoven. To af de fire slanger er af slægten lanseslanger (Bothrops). De andre to tilhører hhv. slægten bushmaster (Lachesis) og slægten klapperslange (Crotalus). Den femte slange, koralslange (Micrurus), tilhører familien elapider, som også omfatter kobraer, mambaer og taipaner, der alle er blandt de giftigste slanger i verden.
I Fight the Bite arbejder eleverne med fem giftslanger, der er skyld i flest dødsfald i den brasilianske del af Amazonasregnskoven. To af de fire slanger er af slægten lanseslanger (Bothrops). De andre to tilhører hhv. slægten bushmaster (Lachesis) og slægten klapperslange (Crotalus). Den femte slange, koralslange (Micrurus), tilhører familien elapider, som også omfatter kobraer, mambaer og taipaner, der alle er blandt de giftigste slanger i verden.
- Almindelig lanseslange (Bothrops atrox): Den mest almindelige lanseslange i Amazonasregnskoven. Mennesker kommer let til at træde på den pga. dens camouflage, og da den samtidig er meget defensiv, medfører dette ofte alvorlige bid, typisk på ben og fødder.
- Brazils lanseslange (Bothrops brazili): Brazils lanseslange er opkaldt efter en brasiliansk forsker med efternavnet Brazil. Arten er relativt sjælden, men er inkluderet, fordi den ligner almindelig lanseslange og er svær at skelne fra denne.
- Bushmaster (Lachesis muta): Bushmasterens morfologi, levevis, symptomer og adfærd ligner lanseslangernes, men bushmasteren er større og kan blive helt op til 3 m lang. Den har en meget potent gift, og pga. størrelsen kan den også sprøjte meget gift ind i offeret.
- Klapperslange (Crotalus durissus): Klapperslangen er skyld i en del bid og dødsfald i Brasilien. Klapperslangen kan ligne de ovennævnte slanger, men den adskiller sig særlig ved den karakteristiske "klaprende" halespids. I modsætning til bushmaster og lanseslanger lever klapperslangen på tørre og varme steder. Grundet skovrydning har dele af Amazonasregnskoven ændret sig, så klapperslangen kan leve i området.
- Koralslange (slægten Micrurus): I Amazonasregnskoven findes en række forskellige koralslanger, men i Fight the Bite skelnes der ikke mellem de forskellige arter. Koralslanger er små, farverige slanger, der ofte har røde, gule og sorte markeringer. Farverne er en advarsel til andre om, at de er giftige. Koralslanger har sværere ved at bide mennesker, end de andre slanger har, pga. en relativt lille mund, og derfor skyldes meget få dødsfald i Amazonasregnskoven koralslangebid. Personer, der bliver bidt, får dog alle meget alvorlige symptomer, da koralslangegift er en meget potent nervegift.
Eleverne arbejder med fem forskellige slanger fra Amazonasregnskoven.
LIFE's samarbejdspartnere
Fight The Bite er udviklet i samarbejde med forskere og medarbejdere fra følgende virksomheder og universiteter:
VenomAid Diagnostics. VenomAid Diagnostics har bidraget med ekspertviden om slangebidsforgiftninger globalt og i Brasilien. De har også bidraget med viden om de bioteknologiske metoder, de har anvendt i udviklingen af deres LFA-test (Lateral Flow Assay) til diagnosticering af slangebidsforgiftning. LIFE har i samarbejde med VenomAid Diagnostics didaktiseret den proces, de har været igennem, for at udvikle en løsning. Processen indgår i aktiviteterne "Antistoffer og antigener", "ELISA-test" og "LFA-test".
DTU Bioengineering. DTU Bioengineering, Center for Antibody Technologies, har bidraget med ekspertviden om udfordringer ved traditionel produktion af antistoffer samt udvikling af optimerede modgifte mod slangegifte. LIFE har i samarbejde med DTU Bioengineering didaktiseret denne viden, som indgår i aktiviteten "Modgift".
Herudover har Terrariet – Reptile Zoo bidraget med kvalificering af slangenavne og faglig sparring. Læger uden Grænser har bidraget med billedmateriale og faglig ekspertise.
