En uge til 14 dage inden besøget, bliver du ringet op af en LIFE-underviser, der fortæller dig mere om, hvad du og klassen kan forvente af besøget. Her har du også mulighed for at stille spørgsmål om fx forløbets indhold og din rolle under besøget.
Enzymjagten Lab strækker sig over 5 timer, hvori der indgår to pauser på sammenlagt 45 minutter.
Enzymjagten Lab foregår enten hos LIFE Labs eller på din skole i LIFE Mobil Lab.
Sikkerhed i Enzymjagten Lab
Eleverne må ikke medbringe og indtage mad og drikke i laboratoriet. I LIFE Mobil Labs er der ikke opbevaringskapacitet til elevernes jakker og tasker, og derfor skal de efterlades på skolen.
Vær opmærksom på følgende:
Svampeallergikere skal være særlig opmærksomme på ikke at komme i nærkontakt med agarpladerne med svampe på.
Enzymallergikere og parfumeallergikere skal være særlig opmærksomme på ikke at komme i nærkontakt med vaskemidlet.
Din rolle og forberedelse
I et labforløb er det LIFE-underviseren, der varetager undervisningen. Din rolle på dagen er at bidrage aktivt til klasserumsledelsen.
Vi anbefaler, at du inden besøget har gennemlæst indholdet af Enzymjagten Lab. Underviserguides på forløbets sider er skrevet til LIFE-underviseren, og dem behøver du ikke at læse.
Vi anbefaler, at eleverne har genbesøgt følgende aktiviteter i Enzymjagten:
I Enzymjagten Lab bliver eleverne delt i to hold. Hvert hold deles i par, som de arbejder i det meste af dagen. Det er vores erfaring, at det fungerer bedst, hvis disse par er lavet af dig på forhånd.
I forløbet observerer eleverne forskellige svampe i både stereolup og mikroskop.
Introduktion til forløbet
Kort om forløbet
I Enzymjagten Lab skal eleverne arbejde videre med at undersøge enzymproducerende svampe og med at undersøge, hvad man bruger enzymer til i hverdagen.
Labforløbet har særligt fokus på, at eleverne skal arbejde med deres undersøgelseskompetence. Eleverne skal lave systematiske observationer med mikroskop og stereolup, hvor de analyserer, identificerer og sammenligner svampe.
Herefter designer og udfører eleverne et eksperiment, hvor de arbejder med forskellige variables indvirkning på et vaskemiddels virkning. Aktiviteten er en enkel og systematisk undersøgelse med fokus på variabelkontrol.
Centrale faglige pointer
I Enzymjagten Lab arbejder eleverne med følgende faglige pointer:
Det er ikke alle svampe, der har et frugtlegeme.
Enzymer produceres i og udskilles fra svampens hyfer.
Enzymer fra svampe bruges i mange industrielle processer fra rensning af spildevand til osteproduktion og fremstilling af lægemidler.
Enzymer i vaskemidler får tøjet til at se nyt ud i længere tid, så der skal ikke købes tøj så ofte. Det nedsætter produktionsbehovet af tøj.
Enzymer i vaskemidler reducerer den nødvendige vasketid og -temperatur. Det reducerer energiforbruget og dermed CO2-udledningen.
Fagord
Eleverne arbejder med følgende fagord i forløbet:
Enzym
Spore
Svamp
Frugtlegeme
Hyfe
Variabel
Eleverne noterer løbende deres observationer i et arbejdshæfte.
Forløbets mål
Nedenfor kan du se en grafisk oversigt over, hvilke Fælles Mål forløbets overordnede læringsmål relaterer sig til.
Fælles Mål for natur/teknologi
Alle undervisningsforløb fra LIFE tager udgangspunkt i FN's verdensmål. I Enzymjagten Lab arbejdes der med FN's verdensmål #12: "Ansvarligt forbrug og produktion".
Eleverne undersøger enzymers betydning for effektiv tøjvask.
6F og "Forsk"
Enzymjagten Lab er udviklet ud fra en undersøgelsesbaseret tilgang til naturfagsundervisning, der tager udgangspunkt i 6F-modellen. I aktiviteten Enzymer i vaskemiddel arbejder eleverne eksempelvis med den fase af 6F-modellen, der kaldes Forsk, når de selv skal designe et eksperiment om forskellige variables indvirkning på et vaskemiddels effekt og gentage eksperimentet flere gange.
I forløbet er indtænkt en progression i frihedsgraderne, når eleverne arbejder med Forsk. I den første del af Enzymer i vaskemiddel er elevernes arbejde struktureret af en LIFE-underviser og af en grundig instruktion på undervisningsplatformen og i arbejdshæftet. Herefter skal eleverne selv designe og gennemføre et eksperiment, hvor de har flere frihedsgrader.
LIFE's samarbejdspartnere
Enzymjagten er udviklet i samarbejde med den danske biotekvirksomhed Novonesis, der er en af verdens førende producenter af biologiske løsninger som enzymer og mikroorganismer.
Novonesis finder enzymer i naturen og optimerer dem til brug i industrien, hvorved de reducerer behovet for kemikalier i produkter og processer. Fx kan den mængde enzym, der kan ligge på en lillefingernegl, halvere den mængde sæbe, der skal bruges til én maskinvask tøj.
Eksperimenterne i forløbet er udarbejdet i samarbejde med Novonesis' forskere. Novonesis har desuden fremstillet petriskåle med indstøbte rendyrkede svampe,
Vejledning til LIFE-underviserne
Telefonsamtale med læreren
To uger inden besøget skal du have kontaktet læreren for at planlægge besøget nærmere. Du skal spørge ind til og gennemgå følgende:
Hvilke dele af det forudgående LIFE Forløb har klassen gennemført? (hvis det er relevant for labforløbet)
Tidsplan for dagen
Forventningsafstemning med læreren ift. det pædagogiske ansvar og særlige opmærksomheder på klassen
Informer om, at klassen skal inddeles i to hold, og at de enkelte hold skal inddeles i par.
Medbringer klassen deres svampeprøver til labforløbet?
Generelt om forberedelse
Herunder kan du se, hvad du skal forberede til de enkelte aktiviteter i forløbet.