Eleverne aktiverer deres forforståelse, og de introduceres til forløbets læringsmål og indhold. Herefter arbejder de med fagbegrebet tillid, og de vælger en fiktiv case og begynder at undersøge, hvordan brugen af AI-systemer kan påvirke tilliden til
offentlige institutioner.
Modul 2: Forandring
(1 t. 30 min.)
Eleverne introduceres til en model for,
hvordan samfundsmæssige ændringer kan føre til ændringer i borgernes tillid til
offentlige institutioner. Herefter arbejder de videre med deres case. De
undersøger, hvad borgerne i casen mener om, at den offentlige institution vil indføre et nyt AI-system.
Modul 3: Anbefaling
(1 t. 30 min.)
Eleverne afslutter arbejdet med deres case med en samlet vurdering af,
hvordan det vil påvirke borgernes tillid til den offentlige institution, hvis de vælger at indføre det nye AI-system. De formulerer en anbefaling, og præsenterer deres vurderinger og anbefalinger for hinanden. Til sidst perspektiverer de.
Efter forløbet
(2 t.)
Eleverne kan læse en fagtekst og skrive en aflevering i forlængelse af forløbet. Fagteksten og afleveringen er ikke obligatoriske dele af forløbet, og de indgår derfor ikke i
den estimerede tid for det samlede forløb.