Eleverne aktiverer deres forforståelse, og de introduceres til forløbets læringsmål og indhold. Herefter arbejder de med fagbegrebet tillid. Til sidst vælger de en fiktiv case og begynder at undersøge, hvordan brugen af AI-systemer kan påvirke tilliden til
offentlige institutioner.
Modul 2: Forandring
(1 t. 30 min.)
Eleverne introduceres til en model for,
hvordan samfundsmæssige forandringer kan føre til ændringer i borgernes tillid til
offentlige institutioner. Herefter arbejder de videre med deres fiktive case, hvor de skal undersøge borgernes holdninger til det nye AI-system.
Modul 3: Anbefaling
(1 t. 30 min.)
Eleverne afslutter arbejdet med deres fiktive case med at vurdere,
hvordan borgernes tillid til den offentlige institution vil blive påvirket, hvis institutionen vælger at indføre det nye AI-system. De formulerer en anbefaling og præsenterer deres vurderinger og anbefalinger for hinanden.
Efter forløbet
(2 t.)
Eleverne kan læse en fagtekst og skrive en aflevering i forlængelse af forløbet. Fagteksten og afleveringen er ikke obligatoriske dele af forløbet, og de indgår derfor ikke i
den estimerede tid for det samlede forløb.